Hallie blev som føl udtaget til finalen til følskuet på Vilhelmsborg, og blev ærespræmieføl.
Hun er ud af en stærk hoppestamme med flere elite- og medaljehopper, avlet af Knud og Margit Nielsen. Tipoldemoderen Nancy EDS 2192 fik sølv for afkom, er mor til 2 medaljehopper og en A-hest i dressur, der går Grand Prix i USA. Hun fik desuden region 1`s vandrepræmie i 1989. Oldemoderen Bianca EDH 2031 fik ligeledes sølv for afkom, og er mor til sølv- og elitehoppen Ballett ESRDH 2683, sølvmedaljehoppen Bikini SRDH 3072 samt DV`s bedste hoppeføl på eliteskuet i 1991 Babette RDH 3782. Bianca fik lige som sin mor region 1`s vandrepræmie, dette var i 1995. Bardot DH 1993, er mor til en stribe gode dressurheste, samt bedste hingsteføl i region 1 i 2001. Moderen Brichella V er kåret i RDH ved egnethedstesten som 4-års, og har nu tre kårede døtre i hovedstambogen.
I 2010 kunne der desuden føjes en kåret hingst til denne hoppestamme, idet Brichella V`s fætter Barolo V blev kåret, og blev ydermere dyreste kårede hingst på forårsauktionen, solgt til kr. 350.000,-. I 2012 kom der så også en guldmedaljehoppe til, da hoppen Ballerina fik guldmedalje på eliteskuet, mens en anden hoppe fra stammen fik bronzemedalje efter først at have været fløjhoppe ved årets sadelkåring på Vilhelmsborg.
Oktober 2016: Hallie gik en flot stationsafprøvning og blev kåret i RDH. Hun gik som nummer 3 i sit hold, de to foranstående gik med til eliteskuet. Hendes beskrivelser blev “Passende ædel og harmonisk hoppe med taktfast og rummelig bevægelse”.
Hun fik 8 i type/rammer, 7,5 i hoved/hals, 7,5 i skulder/manke, 8 i overlinie/bagpart, 7 for for- og baglemmer, 8,5 i skridt, 7,5 i trav, 8 i galop og 8 i helhed. Derudover fik hun 9 for temperament, 7,5 i ridelighed og 8 i kapacitet.
Hallie er konstateret fri for OCD og bærer ikke genet for WFFS

